Referencer

 

Sødeste og dygtigste Charlotte,

Jeg vil gerne sige dig en stor tak. Du har coachet min datter på 12 år i et forløb, da hun manglede selvtillid og
gå-på-mod.

Min datter er særlig sensitiv og havde mange udfordringer i sin hverdag, som tit resulterede i, at hun var trist og drænet for energi. Derfor havde hun ofte ondt i maven, tabte sig meget og havde højt sygefravær i skolen.

Forløbet hos dig har gjort hende glad, munter, og fræk – præcis som en 12 årig pige skal være. Min datter kan nu navigere fint rundt i sin sensitive side, og det er jeg dig yderst taknemmelig for.

Vi havde for 1/2 år siden, fået en henvisning til en børnepsykiater, og min datter fortsatte sit forløb hos dig i ventetiden. vi har nu været hos psykiateren 2 gange, og min datters forløb er nu afsluttet. Psykiateren roste dig for dit arbejde, og det vil jeg også gøre. 1000 tak – du er guld værd!

Kh Stine

Jeg var meget nervøs omkring det hele, fordi jeg skulle til at åbne mig op, og tænkte lidt, at Charlotte sikkert ikke kunne hjælpe mig.

Men efter et par sessioner, begyndte vi at komme mere i dybden på problemet. Hun har lært mig at sige fra for ting jeg ikke har lyst til.

Jeg er blevet bedre at tro på jeg godt kan, for jeg har mange problemer med hensyn til skole og troen på mig selv.
Jeg er blevet mere selvbevidst omkring mine følelser og ved bedre hvem jeg egentlig er.

Det er dejligt at Charlotte ikke presser på når jeg ikke har lyst til at snakke mere, hun er tålmodig med mig og tager hensyn til ens behov.

Sandra, 22 år

Charlotte udviklede rigtig gode relationer til de unge, hun var god til at skabe en tillidsfuld stemning og få alle inddraget.

Charlotte formåede at få vendt de unge, der ikke var så positivt stemt fra starten og de gav alle udtryk for, at de oplevede at hun viste ægte interesse for dem, hvilket de satte stor pris på.


Som vejledere oplevede vi, at Charlotte var god til at “gå til eleverne” og samtidig skabe en tillidsfuld relation. Hun udviklede sig i løbet af kurserne og blev rigtig god til at afstemme indholdet til de unges aktuelle situation.

I efterfølgende samtaler med elever og lærer er der flere, som har givet udtryk for at kurserne har haft en yderst positiv effekt på deres/elevens personlige og sociale udvikling.

Kurserne er et yderst brugbart tilbud i arbejdet med ikke-uddannelsesparate elever, som vi gerne ville kunne bruge fremadrettet.

På vegne af UU-Frederiksberg
Marianne Brusch