Guide til mindfulness

 
En miniguide til mindfulness


Velkommen til denne miniguide til Mindfulness.
Jeg har lavet denne miniguide, for at skabe mere ro, harmoni og større fællesskab i børnefamilier. Miniguiden kan også bruges af dig, som ønsker at bruge nogle minutter i hverdagen, til at komme helt ned i gear og få ro i dit nervesystem. Jeg håber at du vil nyde den….Namasté

Mindfulness til familier – den kan også laves alene og af enkelte personer, dog med modificering.
Det er bedst hvis I har en måtte hver som I kan stå på under denne Mindfulness og I skal også bruge et ur.

◊ Start med at stil jer med ret ryg, i en cirkel, så I kan se hinanden. Brug et øjeblik på at kigge hinanden i øjnene og smil til hinanden. Når I har kigget hinanden i øjnene i 5 sekunder, så begynd at stræk jeres krop.

◊ Stræk jeres arme over hovedet til venstre side, derefter til højre side. Husk at træk vejret helt ned i maven mens I laver disse indledende øvelser.
Når du er klar, inviterer jeg jer til at lukke jeres øjne. Tag din venstre hånd og placér den på dit hjerte, og placér højre hånd på din mave. Træk vejret ind og ud 5 gange. Når du indånder så bliver din mave oppustet som en ballon……og når du udånder, så bliver den lille igen. Mærk efter hvordan din krop har det lige nu. Sørg for at dine skuldre er afslappede.

◊ Stræk nu dine bagben og bøj dit hoved ned mod gulvet, og forsøg at lægge dine arme og hænder på gulvet foran dig. Bliv der mens I alle trækker vejret ind og ud 3 gange.

◊ Kom tilbage til ret ryg og slut af med at tage hinanden i hånden, kigge hinanden i øjnene, smil, og luk jeres øjne et øjeblik mens i holder hinanden i hånden. Mærk hvordan I er forbundet til hinanden…

◊ Sæt jer godt til rette. Det kan være på en måtte, et tæppe, en pude eller hvad der måtte føles godt for jer hver især. Det kan være at I vil ligge ned, så er I velkomne til at gøre det.

◊ Når I har sat jer eller lagt jer til rette, siddende eller liggende, så hold hinanden i hånden.

◊ I skal nu, med lukkede øjne, sidde eller ligge de næste 7 minutter i samme stilling, så sæt jeres ur.
Den voksne der læser denne guide, skal hjælpe det barn/ung i cirklen med at tælle. I skal tælle til 10, start med 1 og slut med 10. Når I har talt til 10, skal I gøre det igen, blot omvendt, dvs. fra 10 til 1. Gør det i langsomt tempo, og inde i jeres hoved. I skal tage en indånding og en udånding, og det tæller som 1 osv…

◊ Sæt uret til 7 minutter. Når de 7 minutter er gået, åbner I jeres øjne, smiler til hinanden og krammer hinanden.

◊ Denne mindfulness miniguide anbefales at lave om aftenen inden dit barn/din ung skal i seng, det giver nemlig ro til at falde i søvn. Det kan dog også sagtens gøres på andre tidspunkter.

Rigtig god fornøjelse
Namasté

Charlotte