6 gode råd til din teenager til at tro mere på sig selv

charlotte27 Blog Leave a Comment

6 gode råd

1. Hver aften inden du går i seng, så skriv tre gode ting om dig selv i en bog, som du kan have liggende ved dit natbord eller i en skuffe. Det må kun være egenskaber om dig, hvordan du er som person, og de ting du godt kan lide ved dig selv. Det kan være at du synes du har flot hår, at du er en god veninde, at du er hjælpsom osv….

Det må ikke være det samme du skriver hver aften, så sørg for at variere de tre gode ting om dig selv. Dette gør at du skaber en positiv effekt i din hjerne, og det smitter af på dit humør. Læs listen igennem søndag aften, så du kan læse de positive affirmationer du har skrevet om dig selv.

2. Omring dig med mennesker som støtter dig i dine beslutninger, løfter dig og kan inspirere dig til at gå efter dine drømme, hvad enten det er personligt eller karrieremæssigt. Det øger dit lykke hormon, og gør at du tror mere på dig selv, når du oplever hvad andre har opnået.

3. Følg nogle inspirations kilder fra udlandet eller i Danmark på de sociale medier og få dagligt motivation og inspiration. Hvis du interesserer dig for et bestemt område, så følg nogle der arbejder inde for det. Er det generelt inspiration til din hverdag kan jeg anbefale Tony Robbins, Oprah Winfrey, Preston Smiles, Prince Ea, Power of Positivity, Nick Vujicic, Gary Vaynerchuk og Darren Hardy. De er blot nogle af dem jeg selv følger på enten Facebook eller Instagram, da de inspirerer mig til at følge min iværksætter drøm og samtidigt også er en blanding mellem den feminine og maskuline energi i mig.

4. Når du tvivler på dig selv, så tag en snak med din veninde/ven, familie, kæreste osv…, og hør deres mening omkring det, for ofte tror vi på vores egen historie, dvs. dét du fortæller dig selv, men den er ikke altid sand. Det hjælper oftest at sige det højt, da det mindsker dine tvivl og bekymring. At tænke positivt har en ret så afgørende betydning i forhold til det udfald du ønsker.

5. For at du kan tro mere på dig selv, er du nødt til at finde ud af årsagen til at du ikke tror på dig selv. Når du står i en situation, kan alle blive usikre om de kan klare det. Men det er viljen til og troen på at det nok skal lykkedes, som får dig til at tage flere chancer i livet. Så næste gang du står i en situation hvor du tvivler på dig selv, så spørg hvorfor du ikke tror på dig selv. Når du har fundet svaret, som ofte er fordi vi har haft dårlige erfaringer tidligere med det samme, så berolige dig selv med at det ikke behøver at være på samme måde denne gang – og tag springet. Nogle gange er du nødt til at tage chancer i livet, og det er med til at styrke dig.

6. Du lærer med dine erfaring og succes oplevelser at få mere tro på dig selv. Så hvis du ønsker noget, drømmer om noget, eller vil have mere mod til at turde sige fra, turde sige mere på dit studie, eller stå mere op for dig selv, så er du nødt til at handle på det. Det hjælper dig til at få mere tro på dig selv, også når situationen ikke ender som du havde håbet på.

Hvis du følger disse råd, og handler på og ændrer nogle af dine mønstre eller måden du tænker på, og gør noget anderledes end du plejer, så vil du også starte med at få anderledes resultater.

”If you do what you’ve always done, you’ll get whay you’ve always got”.

Kh Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *